Om Teddy Chase
Teddy Chase er en gratis samling af femten klassiske boder fra forlystelsesparken, bygget til at blive spillet direkte i browseren på mobil, tablet og computer. Der er ingen konto, intet download og ingen køb: du åbner siden, vælger en bod og spiller.
Hvem står bag?
Sitet er lavet af Teddy Chase v/ Daniel, en dansk hobby-spiludvikler, som savnede de gamle boder: hestevæddeløbet med kuglerne, klomaskinen, skydeboden og styrkeprøven med klokken. Hvert spil er bygget i hånden, fra fysikken i dåsepyramiden til lyden af startklokken, og der kommer løbende nye boder til.
Idéen med bamserne
I en rigtig bod går man hjem med et tøjdyr under armen, og det gør man også her. Gevinsterne samles i dit præmierum: tøjdyr i tre størrelser og guldpokaler for de sværeste bedrifter. Bugner hylderne, kan du i Bamsebørsen bytte 100 tøjdyr til en guldmønt, som tæller præcis det samme på det globale leaderboard. Samlingen gemmes lokalt på din egen enhed.
Familievenligt, på seks sprog
Teddy Chase er lavet til hele familien: ingen chat, ingen køb, og spillernavne med grimme ord afvises automatisk. Spillet findes på dansk, engelsk, tysk, italiensk, fransk og spansk, og sproget vælges automatisk efter din browser.
Har du ris, ros eller en idé til den næste bod, så skriv til os.
‹ Til spillene